Internettet flyder over med artikler og indlæg om folk, der har fået succes med deres virksomhed med det samme.
Sådan kan det i hvert fald godt føles, når man er nystartet. Jeg synes, det er vigtigt at skabe et mere nuanceret billede. For det er langt fra alle, der vælger at starte “den rigtige” virksomhed første gang og så ellers bare skovler penge ind.
Derfor deler jeg her min rejse fra de seneste 5 år: Fra lønmodtager til selvstændig – med nedture, opture og omveje.
***
Skal jeg være selvstændig?
Spørgsmålet opstod i mit hoved, nærmest i det sekund jeg blev fyret fra mit arbejde tilbage i 2014. Mens min chef med stor alvor i stemmen forklarede, hvordan et par store kunder var smuttet, begyndte jeg at smile. Jeg kan huske, at han spurgte ind til det og syntes, at det var lidt underligt.
Det var det måske også. Men indeni var jeg glad under vores samtale, for jeg ønskede af hele mit hjerte at komme videre til noget andet. Ikke fordi der var noget i vejen med virksomheden – eller med mig. Men fordi vores værdier stemte ikke så godt overens og jeg manglede mening i mit arbejde.
Tanken om at være selvstændig kom naturligt til mig, fordi jeg allerede havde en blog, hvor jeg skrev om sociale medier. Jeg solgte ikke noget på den og jeg vidste egentlig ikke rigtig noget om at være selvstændig. Jeg kendte heller ikke andre, der var det. Ikke en eneste.
Alligevel virkede det som et naturligt skridt for mig. Særligt fordi jeg jo pludselig havde tre måneder med fuld løn og ikke som sådan noget at stå op til.
Så sådan blev det.
Jeg kaldte min første virksomhed, SocialMe.
Jeg skrev flere blogindlæg, lavede en salgsside og delte min nye status som social media-konsulent med mit netværk.
… Og så skete der ikke rigtig mere.
Jeg havde indrettet en kontorplads ved mit spisebord, som jeg havde flyttet hen i den ene ende af min meget lille stue. Det fungerede nogenlunde og jeg havde intet problem med at stå tidligt op og komme i gang hver dag.
Det er dog meget tydeligt for mig i dag, at jeg skulle have været ude af min lejlighed, hvis jeg ville have gjort fremskridt med virksomheden. Det var alt for nemt at lave de ufarlige ting, som ikke gav nogle konkrete resultater for mig og jeg kom aldrig rigtig ud over rampen med noget som helst.
Derfor gik der heller ikke mange måneder, før jeg blev nødt til at ringe til min a-kasse og spørge, om de kunne hjælpe mig.
Det kunne de godt, men det krævede, at jeg lukkede min nye virksomhed. Det var en træls dag, for at sige det på godt jysk, men jeg syntes ikke, at jeg havde andre muligheder, for huslejen skulle jo betales.
Selvom virksomheden nu var lukket, fortsatte jeg med at skrive på min blog og drømme om, at jeg en dag igen kunne blive min egen chef. Jeg blev også klar over, at jeg i den grad manglede et netværk af andre selvstændige, som jeg kunne spejle mig i og sparre med.
Rejsen der ændrede alt
I januar 2015 valgte jeg at tage med på en iværksættertur til Marokko. Min tanke var, at turen ville vise mig, om det gav mening for mig at blive ved med at forfølge drømmen om at være selvstændig, eller om jeg skulle intensivere jagten på et lønmodtagerjob.
Jeg havde i et stykke tid fulgt en blog fra en spændende fyr, der hedder Nikolaj Astrup. Og heldigvis for det – for mødet med ham, hans kæreste Michelle og 17 andre seje iværksættere ændrede mit liv.
Det er store ord, men det er simpelthen sådan, det er.
Ugen i det store hus midt i ingenting i Marokko viste mig nemlig tre altafgørende ting:
- Der er andre, der kan leve af det, jeg gerne vil
- Der er så mange redskaber og metoder, jeg ikke har brugt tidligere
- Folk er så søde og vil gerne hjælpe.
Nye perspektiver fra en uventet kant
På turen skete der også en anden ting, der satte dybe spor i mig.
En af aftenerne dernede sad jeg ved det lange, mørke træspisebord og talte med en fyr, der var med på turen. Han havde netop solgt en stor virksomhed og var på alle måder i en helt anden liga end mig. Alligevel tog han sig tid til at give mig nogle gode råd med på vejen.
Han sagde til mig, at jeg skulle se at finde et “rugbrødsjob”, der kunne betale mine regninger, så jeg ikke var økonomisk presset til at sige ja til opgaver, jeg egentlig ikke havde lyst til. Det burde jeg nok have lyttet til … Men de ord, der endte med at snuppe alt fokus og gøre et kæmpe indtryk på mig var, da han sagde:
“Hvis du ikke tror på dig selv, er der heller ikke andre, der gør.”
Bum.
Han havde lige læst mig bedre, end jeg selv kunne.
Jeg havde slet ikke opdaget, at min selvtillid var forsvundet fuldstændig i mit mislykkedes forsøg på at starte op selv, og i de afslag jeg havde fået i min jobsøgning.
Det rigtige mindset er alt
Med ét kunne jeg se det.
Hans ord gjorde mig lidt paf, kan jeg huske.
Men i de efterfølgende måneder var jeg vildt taknemmelig for, at han havde turdet at sige dem til mig, for nu havde jeg noget at arbejde med.
Da jeg kom hjem fra Marokko, havde jeg en fornyet tro på, at det nok skulle lykkes for mig.
Jeg fortsatte i online marketing-sporet og stiftede nogen tid efter firma sammen med et par dygtige folk.
Fra begyndelsen af samarbejdet var jeg helt sikker på, at det var det rigtige og at det ville blive godt. Men jeg må indrømme, at det i stedet blev en periode, som jeg ikke er ret stolt af.
For selvom der stod direktør på min kontrakt, følte jeg aldrig, at det var mit firma. Jeg fik derfor ikke bidraget nok og jeg havde ikke mig selv med i projektet. Jeg var til sidst så frustreret, at jeg, under endnu en arbejdsrejse til Barcelona, søgte hjælp hos en coach, selvom jeg følte mig både forkert og forkælet pga. de tanker jeg gik og havde.
Mindre end et år efter vi havde stiftet firma sammen, blev vi enige om at gå hver til sit. Jeg stod igen på egne ben og glædede mig til at skrue op for de ting, jeg elskede at lave.
Eget firma igen
‘Sig det med ord’ blev stiftet og jeg investerede for første gang i en mentor, der kunne hjælpe mig med at komme ud over stepperne. Det virkede og efter et halvt år, var kalenderen fyldt med kunder, der skulle have skrevet websites og emailkampagner.
Det coaching-forløb jeg havde været i for at finde vej i mit arbejdsliv, havde gjort en stor forskel for mig. Jeg husker tydeligt, at jeg efterfølgende tænkte: Dét der – det vil jeg også hjælpe andre med på et tidspunkt.
Så jeg lånte nogle penge og certificerede mig som ICC-coach. Drømmen om at skrive mere personlige tekster og om at hjælpe andre med at skifte spor i karrieren var født.
Min nye status som soloselvstændig gav mig også mulighed for at udleve min drøm om at tage ud i verden som digital nomade. I 2017 opsagde jeg derfor min lejlighed, satte mine ting til opbevaring og besøgte Malaysia, Indonesien, Portugal, Norge og Ungarn.
… Men tiden gik og jeg fik ikke handlet på min nye drøm. Flere gange tog jeg tilløb til det, men noget holdt mig tilbage. Jeg sagde til mig selv, at det var for svært at hamle op med alle de andre, der forsøgte at starte lignende virksomheder med karrierecoaching og -rådgivning, og så kom jeg i tvivl.
2 ½ år gik der, før jeg her i sommer tog en beslutning om, at nu er det nu! Den blev hjulpet på vej af min mentor, som jeg har hyret igen. Jeg fortalte hende om mine bekymringer i forhold til den høje konkurrence på markedet for selv- og karriereudvikling. Hun kvitterede med et simpelt spørgsmål:
“Er der også mange andre tekstforfattere derude?”
… Og det måtte jeg jo sige ja til.*
Derfor er jeg nu i gang – og det er den bedste følelse
Min mission er at hjælpe så mange som muligt med at finde retning, glæde og mening i deres arbejdsliv.
Jeg kan endelig mærke, at jeg er på helt rette vej, og at der er brug for det, jeg kan. Det ved jeg, fordi jeg allerede har de første betalende kunder i min nye virksomhed.
Jeg ved også, at det kræver tålmodighed fra min side at bygge den online-forretning, jeg drømmer om. Men det er okay, for den her butik er også åben om 10 år.
Hvis jeg kunne hoppe fem år tilbage i tiden og give mig selv nogle gode råd, er der meget, jeg ville sige.
Gode råd jeg ville have givet mig selv for 5 år siden
👉 Lad være med at være så hård ved dig selv. Du gør det bedste, du kan.
👉 Just do it. Der er ingenting, der er så farligt, som man kan gøre det til i sit hoved.
👉 Prøv at finde en fast kunde/indtægt, der kan betale regningerne, så du ikke skal bekymre dig om økonomien hele tiden og starte fra nul hver eneste måned. (Og ja, jeg fik jo faktisk det her råd af en anden, men jeg lyttede ikke).
👉 Lad være med at bekymre dig så meget om, hvad andre tænker. Hvis der er nogen, der synes, du er “for meget”, så er det nok ikke nogen, der har den allervigtigste plads i dit liv.
👉 Lyt til din mavefornemmelse. Den har altid ret.
👉 Behandl din virksomhed som et “normalt” arbejde. Få et kontor og kom ud og snak med nogen hver dag. Det giver god energi og nye muligheder opstår helt af sig selv.
👉 Få en mentor hurtigst muligt – og vælg en, du ville bytte forretning med.
Og nej, man kan jo ikke rejse i tiden
… Men jeg er faktisk heller ikke sikker på, at det havde gjort den store forskel, hvis jeg kunne. For jeg er også kommet frem til, at der er nogle ting, man kun kan lære gennem selvudvikling og egne erfaringer.
For første gang siden jeg startede for fem år siden, er jeg grundglad for min forretning. Jeg laver lige nu kun det, jeg brænder for – nemlig karriererådgivning, undervisning og enkelte skriveopgaver. Jeg glæder mig til at komme ned på kontoret hver dag og jeg får nye idéer hver eneste dag.
Energien er i det hele taget i top og jeg glæder mig til at folde virksomheden her meget mere ud i løbet af de næste par år, hvor jeg også kommer til at tilføje online-kurser til min produktportefølje.
Til allersidst skal der lyde et kæmpe TAK til alle, der har støttet mig – og fortsat gør det. Det gælder særligt mine søde forældre, der har hjulpet mig på mange måder gennem tiden – også økonomisk. Min bror der gang på gang stiller op og hjælper med årsregnskabet og min kæreste, der tålmodigt støtter mig i, at jeg skal følge mine drømme.
Hvad tænker du om min rejse? Jeg vil blive rigtig glad, hvis du har lyst til at dele dine umiddelbare tanker i en kommentar.
Kh,
Lotte Stjerne – Karrierecoach med egen virksomhed siden 2014.