Skriv til brevkassen
Nederst på siden her finder du et kommentarfelt, hvor du ganske gratis kan stille spørgsmål om karrierevalg, retning og mening i arbejdslivet.
Navnet, du bruger, må gerne være et opdigtet, anonymt navn, men e-mailadressen skal være din egen. Det er KUN mig, der kan se din e-mailadresse.
Hvis dit indlæg bliver udvalgt til et svar, bliver det offentliggjort her på siden. På den måde kan andre også få hjælp af at læse det. Du er helt sikkert ikke alene med din udfordring. Derfor hjælper du også andre, når du sender dit spørgsmål afsted.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Jeg har et dilemma.
Jeg er meget træt af mit arbejde indenfor det pædagogiske fag.
Jeg føler jeg er helt færdig der og har gjort det rigtig godt. Jeg har arbejdet inden for faget i over 15 år.
Arbejdstider og løn og vilkår er dårlige. Og jeg føler ingen anerkende for det jeg laver og jeg bliver mere og mere trist over ikke at kunne bare sige op.
Jeg har brug for et skift men ved ikke hvordan og til hvad.
Jeg har to børn teenager som bor hos mig meget af tiden.
Jeg føler et kæmpe ansvar for at mine børn har det de skal bruge og et stabilt hjem nu når de bor hos mig. Min økonomi løber rundt men jeg har ikke råd til egen betalt videre uddannelse.
Jeg har for en del år siden haft stress og fordi jeg er så pligtopfyldende og nemt sætter mine egne behov til side for andres.
Jeg er i vildrede over om jeg skal noget stadig med mennesker eller noget helt andet.
Jeg mærker hvordan jeg bare bliver mere og mere trist over at skulle gå på arbejde som opfylder ikke det der gør mig glad.
Jeg har en masse styrker og kender mine værdier
Men det at skifte branche er rigtig svært. Mit netværk er lille og jeg har ikke en onkel i en anden spændende branche spm kan få mig ind den vej som jeg ofte høre om. Jeg har skrevet løbende ansøgninger rigtig mange og jeg kommer også til samtaler men det er i min egen branche for st komme væk fra den arbejdsplads jeg pt er på og igen bare et lignende job.
Jeg er dybt frustreret over efter måske 5 år stadig at søge på nettet efter karriere skift.
Hvad pokker gør jeg ?
Mvh Dorthe
Hej Lotte
Jeg skriver til dig her, da jeg mangler råd i forhold til både det ‘personlige’ og det karriere-agtige (ja, den er helt gal med mig 😉 ) , og jeg er ved at være meget frustreret..
Jeg er pt arbejdssøgende og har lidt svært ved at finde ud af min retning og at samle min energi det samme sted og faktisk lykkes med det, jeg sætter mig for. Men det hænger også tæt sammen med nogle af de ting, der er mere personlige udfordringer ifht sortsyn, selvværd, overholde aftaler med mig selv, turde kæmpe for noget og ren praktisk at få gjort ting og sat realistiske deadlines mm.
Jeg har efter snart 2 år som arbejdssøgende røget lidt ned i et hul, så det vil være en kærkommen mulighed for at høre dine tanker og råd , så jeg kan få fundet frem til den kampgejst og energi, som ellers har kendetegnet mig.
Jeg håber, at du har et svar til mig, da jeg synes det kunne være super spændende at høre dine tanker om det.
Vh Christina
Hej Lotte
Jeg kunne godt bruge dit input.
Jeg er 28 år gammel og jeg nu er færdig med mit studie og har en masse tanker om hvad livet mon byder på nu og hvad jeg skal med mit liv. Jeg har utrolig mange drømme og mål men kæmper tit med ikke at kunne fastholde min interesse længe nok, og tænker mange tanker om at jeg ville ønske jeg kunne komme længere i min karriere hurtigere.
Jeg har været iværksætter et par år under mit studie, men har nu fået et deltidsjob som smykkedesigner – det jeg allerhelst vil. Dog kan jeg mærke, at iværksætteriet trækker i mig og at mulighederne for at læse en master også lurer i baghovedet. Er forvirret over hvad livet skal bringe. Har så mange ideer men kommer ikke rigtig videre – får ikke taget de vigtige skridt – kun de små forberedende op til.
Ville gerne være bedre til at vælge mellem mine ideer. Bedre til at komme i gang og stole på at min plan kan lykkes.
Hvordan kommer jeg videre? Og hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal med mit liv?
Håber at du kan give mig nogle svar.
Dbh. Johanne
Hej Lotte,
Jeg har virkelig brug for et råd.
Er medhjælper på det pædagogiske område, hvor jeg runder 13 til årsskiftet, endda på samme arbejdsplads. Jeg har altid været rigtig glad for mit job og gået glad til og fra arbejdet.
Men ikke længere. Denne verden er blevet så presset på økonomien, vores arbejdsvilkår ændret med skolereformen, så jeg har to arbejdsplads (og dobbelt op på ledelse). Min energi og mine frustrationer over ikke at kunne yde min kerneopgave på bedste vis, dræner mig. Jeg orker ikke mere!
Jeg véd, at jeg er god til mit job, men jeg kan ikke se lyset for enden af tunnelen længere. Og jeg bliver jo ikke yngre! Er nu 60 år, piv frisk, leger gemmeleg og klatrer stadig i træer med ungerne. Helbredet er super godt og jeg har (normalt) en energi, der lader andre tilbage. Jeg har en masse erhvervserfaring i min rygsæk fra andre job, som jeg har bestredet, siden jeg forlod skolen i 1976. Jeg er omstillingsparat og spænder vidt.
Men jeg når ikke gennem nåleøjet og kaldt til samtale, på de job jeg har søgt, formentlig fordi jeg er “så gammel”!
Var jeg 30 år ville jeg blive spurgt, hvor ser du dig selv om 5 år? Hvis jeg fik spørgsmålet idag, ville jeg svare HER hos jer, så længe begge parter ser det muligt, men gerne til jeg kan gå pension som 67 årlig.
Jeg vil virkelig gerne et karriereskifte, men hvor og hvordan? Denne “håbløse” situation får mig til at føle mig stavnsbundet og uden mulighed for udvikling. Føler snarere en afvikling! Jeg er på ingen måde parat til sige: “Det var det, med tanke på mit arbejdsliv”!
Har du mon et godt råd til mig?
Varme hilsener
Ingeborg
Hej Lotte 🙂
Jeg har fulgt dig et stykke tid på de sociale medier og tager mig selv i at nikke genkendende til det du poster derinde, så håber du her kan komme med lidt råd og vejledning til min situation.
Så hold tungen lige i munden, here we go…
Ved egentlig ikke helt hvor jeg skal starte. Jeg er frustreret. Faktisk over mange ting angående mit arbejdsliv.
Men her kommer lige lidt information først. Jeg er 29 år. Jeg har færdiggjort en professionsbachelor tilbage i 2018, dette er en bred uddannelse, og jeg er i tvivl om hvilke jobs jeg i det hele taget kan søge med den.
Derefter skete der ting, som gjorde at jeg fik andet arbejde og oplevelser, som ikke var relateret til min uddannelse, og det var jeg egentlig glad for. Men det er slut nu, og jeg føler jeg står ved start og skal finde ud af meningen med livet, altså arbejdslivet.
Og her kommer al min frustration så. Jeg har aldrig vist hvad jeg ville og ved det stadig ikke. Og jeg KAN IKKE komme frem til noget. Jeg er den type der går på arbejde for at kunne holde fri. Jeg bliver ofte, faktisk altid, mødt af spørgsmålet ” jamen, hvad vil DU gerne, hvad interesserer dig” hvilket jo er det jeg ikke ved.
Jeg mangler lidt en person, en slags jobvejleder, som kan fortælle mig hvad de bedste muligheder vil være for mig, med den baggrund jeg har. Men findes sådan en?
Derudover er der opstået en ny frustration. Jeg har nu et par gange oplevet at blive lidt begejstret for et job, men blot for at finde ud af det ikke kan lade sig gøre for mig (fordi jeg ikke er interesseret i at tage en helt ny uddannelse og det kræver det åbenbart).
Jeg får også tit at vide at ”man jo bare kan skifte job, for næsten ingen ender med det de startede med” men hvorfor føler jeg så, at jeg løber mod en mur, hver gang jeg finder noget jeg bare er lidt klar på?
Hvad kan jeg sige, HJÆLP!
Håber ikke du er stået af endnu, men at du vil dele lidt af dine tanker om mit kaos.
De bedste hilsner
Heidi
Har et super fedt “mande-job” , dvs god titel, kanon løn, høj bonus, god bil ordning , fremhævning af de “dygtige” = dem der sælger mest etc
Men…. jeg er kvinde i en meget mandsdomineret branche, 90% af mine kollegaer er mænd. De andre kvinder er typisk i HR, marketing, business support og jeg sidder som eneste kvindelige Key Account manager. Virksomheden har 1000+ medarb.
Metoo bølgen har bare gjort mig mega bevidst om den forskelsbehandling , som jeg er udsat for hver eneste dag. Nej jeg bliver ikke fysisk krænket eller mobbet, men alt er baseret på mænd ønsker, tanker og behov. Det dræner mig for energi og motivation
Er ellers glad for de dygtige kollegaer , virksomhedens visioner /værdier , ydelserne jeg sælger, kunderne mm.
Skal jeg måske bare smutte ?
De bedste hilsener
Victoria