Podcast om karriereskift

Gå DIN vej er en podcast, der hjælper dig med dit karriereskifte.

Den er især til dig, der har et godt job på papiret, men som ikke er glad for det. Det er et emne, jeg kan tale med om, fordi jeg selv har stået i samme situation engang – og fordi jeg efterhånden har hjulpet flere end 100 personer med at lave karriereskift.

Hver 14. dag finder du en ny episode med mig bag mikrofonen – også under min barsel (maj 2022 – jan 2023), for jeg har været flittig og optaget en masse afsnit på forhånd. På den måde kan du fortsat blive inspireret, selvom jeg er væk i en periode.

Du kan lytte med lige her eller på den platform, hvor du i forvejen elsker at høre podcasts – f.eks. Apple Podcast, Spotify eller Podimo.