Outplacement-forløb:
Giv afskedigede medarbejdere
en stærk start på næste kapitel
En afskedigelse påvirker ikke kun dem, der forlader virksomheden …
Også kolleger og potentielle samarbejdspartnere mærker en forandring.
Ved at tilbyde et outplacement-forløb sender I et stærkt signal til alle om, at her behandler vi hinanden ordentligt – også når vejene skilles. Det styrker både arbejdsmiljøet, jeres virksomheds omdømme og selvfølgelig ikke mindst de medarbejdere, der skal videre.
Med andre ord viser det, at I tænker langsigtet, tager ansvar og har en oprigtig interesse i at fastholde de gode relationer – både internt og eksternt – samtidig med at I skaber en god overgang for alle parter.
Outplacement-forløb med fokus på at komme videre i den rigtige retning.
Det handler ikke kun om at finde et nyt job. Det handler om at genopbygge troen på egne evner, opdage nye muligheder og skabe en fremtid, der giver mening.
Siden 2016 har jeg hjulpet mennesker videre i deres arbejdsliv. Jeg tilbyder gennemtestede og resultatskabende forløb, hvor deltagerne kan sænke skuldrene og fokusere på det allervigtigste, nemlig at løse de opgaver de får serveret i mindre bidder, i den optimale rækkefølge.
Forløbet foregår online på video-kald, så vi kan se hinanden i øjnene – uden transporttid.
Status quo
Det første vi gør er at danne et overblik over den nuværende situation.
Spørgsmål, der bliver besvaret:
- Hvilke tanker fylder og hvordan får jeg ro på dem?
- Hvad tager jeg med mig af erfaringer?
Karrierekerne
I denne fase afdækker vi værdier, talenter, styrker m.m. (inkl. talenttest).
Spørgsmål, der bliver besvaret:
- Hvad er vigtigt for mig, når jeg går på arbejde?
- Hvad giver mig energi?
- Hvordan er min profil unik?
Afklaring & målsætning
Det er tid til at sætte kursen mod det næste job.
Spørgsmål, der bliver besvaret:
- Hvad er mine muligheder?
- Skal jeg søge et lignede job eller skifte retning?
- Hvad er mine mål og delmål?
Cv & ansøgninger
Den målrettede jobsøgning begynder. Sammen sørger
vi for, at ansøgningsmaterialet står knivskarpt.
Spørgsmål, der bliver besvaret:
- Hvordan skal mit CV opdateres (både form & indhold)?
- Hvordan forbedrer jeg mine ansøgninger?
Netværk og uopfordret søgning
For at processen bliver så effektiv som muligt, aktiverer vi også
netværket og arbejder struktureret med den uopfordrede søgning.
Spørgsmål, der bliver besvaret:
- Hvem kan hjælpe mig videre?
- Hvor vil jeg gerne søge uopfordret?
Sparring og opfølgning
Løbende feedback og hep sikrer et godt momentum på vejen
mod det næste job.
Spørgsmål, der bliver besvaret:
- hvordan bevarer jeg motivation og godt humør?
- Hvordan nailer jeg jobsamtalen?
*Forløbets faser og længderne af dem afhænger af, hvor afklaret kandidaten er, når forløbet starter.
Vil du høre mere om forløbet?
Udfyld formularen her, så ringer jeg til dig i dag ⬇️
Der er mange grunde til, at jeg kan hjælpe deltagerne videre
De 4 vigtigste er:
1) Jeg har hjulpet flere hundrede personer videre i arbejdslivet. Jeg er en erfaren underviser og coach med en Master i kommunikation fra Handelshøjskolen i Aarhus. Jeg har også en internationalt anerkendt coach-certificering fra 2016. Det betyder, at jeg arbejder strategisk og bruger forskningsbaseret viden.
2) Alle forløb bliver skræddersyede til den enkelte – og materialet bliver leveret i den rækkefølge, der er behov for. Jeg har ni års erfaringe med, hvad der virker, når man vil lande sit næste job.
3) Jeg har gået vejen selv og kender de følelser og frustrationer, der er følger med at være uafklaret og/eller jobsøgende.
Og 4) Vi er i løbende kontakt gennem hele forløbet. Bl.a. via talebeskeder, som lynhurtigt giver et godt råd, feedback eller et par hep, når der er brug for det. Det sikrer, at der hele tiden er momentum, godt humør og en tro på, at det selvfølgelig kan lade sig gøre at nå målet.
Outplacement-forløbet er designet til at få deltagerne hurtigst muligt videre til et nyt, godt og meningsfuldt job.
For at føle sig højt prioriteret er det vigtigt at kunne komme hurtigt i gang med et forløb efter en afskedigelse. Derfor garanterer jeg altid, at de kan starte max 14 dage efter forløbet er booket.
Ved forløbets start modtager deltageren sin velkomstpakke med posten, samt et link til det virtuelle møderum og til det forum, hvor hjemmearbejdet kommer til at ligge.
På forløbet får du bl.a:
Det lyder godt. Men … virker det?
Mange af dem, der vælger mig, kender mig allerede fra min podcast, mit nyhedsbrev, fra Instagram, eller fordi de har fået mig anbefalet 🙏
Jeg er stålsat på at hjælpe mine klienter og kursister godt videre – og det afspejler sig heldigvis i deres resultater.
Her er nogle af de faggrupper, jeg har hjulpet:
- Kommunikationsmedarbejdere
- Læger
- Salgschefer
- Designere
- Pædagoger
- Virksomhedskonsulenter
- Dyrlæger
- Jordemødre
- Projektmedarbejdere
- Lærere
- Ledere på forskellige niveauer
- Forskere
- Receptionister
- Maskinmestre
- Marketing-medarbejdere
- Ergoterapeuter
- Ingeniører
- Socialpædagoger
- Bibliotekarer
- Investeringskonsulenter
- HR-medarbejdere
- Sygeplejersker
- Bankansatte
“Mit forløb med Lotte har været guld værd! Hun stillede de rigtige spørgsmål, som har gjort mig meget opmærksom på, hvad der er vigtigt i mit arbejdsliv – ja faktisk i mit liv i det hele taget.
I forløbet har jeg lært mig selv bedre at kende og jeg har tænkt tanker om mig selv, som jeg aldrig har tænkt før. Det føles sindssygt godt. Lotte tør både at udfordre, og er heller ikke bange for at hjælpe forståelsen på vej med gode eksempler.
Hvis du føler, at du træder vande i dit arbejdsliv, kan jeg 100% anbefale dig at tale med Lotte. Hun er både troværdig og rigtig god at tale med. Jeg føler ikke længere, at jeg sidder fast, og jeg glæder mig til at arbejde videre med mine nye indsigter og mål.”
– Herdis Warming Stender
Jeg vil blot lige fortælle dig, at jeg har fået arbejde på baggrund af LinkedIn-opslaget. Det er så fedt, så tak for hjælpen! Jeg har allerede anbefalet dig til andre 🙂 For det første fordi du er en behagelig og kompetent rådgiver, – derudover giver du ikke svaret, men lærer os hvordan vi finder svaret i os selv. Den mulighed for selvindsigt vil jeg gerne videregive til andre.
Min selvtillid er blevet styrket og jeg er blevet bekræftet i, at jeg i fremtiden skal arbejde mere med mennesker, relationer, udvikling og fastholdelse. Jeg er blevet endnu mere bevidst omkring mine styrker og interesser og værdier, – før var jeg mere fokuseret kun på mine kompetencer.
Tak for gode ”opskrifter” på et bedre arbejdsliv og iiih, hvor jeg glæder mig til at starte på mit nye job, som netop indeholder alt det, vi har talt om.
– Tina Kortbæk Jensen
“Jeg har fået modet til at stå ved mig selv og så træffe den rigtige beslutning for mig og ikke bare “go with the flow”.
Inden forløbet havde jeg nogle forestillinger om, hvad jeg gerne ville og hvem jeg er. Men efter vi har gravet helt ind og pillet lagene af i forhold til det, der er allermest vigtigt for mig, er der kommet nye muligheder i spil.
Jeg har allerede anbefalet dig til flere andre. Det har jeg gjort, fordi jeg kan mærke en forskel. Jeg har rykket mig – og det gør jeg stadigvæk. Forløbet har lukket op for, at jeg træffer nogle andre valg og træffer nogle andre beslutninger i livet og kommer i den retning, der giver mening for mig.
… Og det er ikke kun på jobfronten, at det rykker. Jeg har taget andre store beslutninger, som bringer mig tættere på mine værdier, så det påvirker hele vejen rundt, selvom udgangspunktet var mit arbejde.”
– Line Fredberg
Eller send en mail til hej@lottestjerne.dk
Kontakt mig nu, hvis du har spørgsmål eller hvis du vil tilmelde en eller flere medarbejdere.
Så sørger vi sammen for at gøre det næste kapitel til et, der er rart at læse.
Deltagerne får:
- En struktureret og gennemtestet vej videre
- Solidt overblik over sin situation og muligheder
- Personlig udvikling og de rette ord til at sælge sig selv endnu bedre
- Støtte og motivation på vejen mod det næste job.
Forløbet koster langt mindre end en månedsløn og gavner både den medarbejder, som skal videre, dem der fortsætte samt virksomhedens omdømme – både på den korte og lange bane.
Er I klar til at sende jeres afskedigede medarbejder(e) godt videre?
Jeres investering i forløbet er DKK 15.000,- ex. moms.
Send en forespørgsel 👇
Hvad siger tidligere deltagere?
“
Jeg vil bare sige tak for hjælpen til at påbegynde et nyt og mere meningsfyldt liv.
Inden forløbet var mit arbejdsliv fyldt med frustrationer og manglende mening med opgaverne. Jeg følte mig forkert og var drænet for energi, når jeg kom hjem fra arbejdet.
Forløbet har gjort mig klogere på mine styrker og vist mig, hvorfor jeg var kørt fast i mit arbejde. Det fik mig til at turde at stå ved mig selv – og handle, så jeg igen kan kigge mig selv i øjnene.
Jeg har nu et mere roligt og harmonisk familieliv. Jeg har mindre migræne og har mere overskud i hverdagen og jeg kan mærke mig selv og mine behov nu.
Du har været god til at komme med indspark og til at lytte og man er ikke “bare” endnu en betalende kunde hos dig. Jeg vil klart anbefale andre at følge forløbet. Der sidder mange, som godt kunne bruge det her skub.”
“
Charlotte
Kommunikationsmedarbejder/
Projektmedarbejder
“
Forløbet har åbnet mine øjne for, at drømme godt kan blive virkelige.
Jeg synes, at du er en super dygtig coach med øje for enhver detalje. Du er meget imødekommende, åben, optimistisk og meget inspirerende.
Du er virkelig dygtig til, at se om bag et situation og se hvad det egentlig handler om.
Du er ikke bange for at gå ind i en dialog og udfordre omkring noget hvor du måske kunne føle modstand fra min side. Dette synes jeg har været super godt, selvom det lige i øjeblikket kunne føles lidt provokerende, så er det jo sådan at man udvikler sig og det jeg egentlig havde brug for – et kærligt puf.
Jeg føler mig stærkere og mere handlekraftig. Jeg føler mig gladere og med mere optimisme omkring fremtiden.
Jeg vil bare sige mange tak for et virkelig godt forløb, som har betydet utroligt meget for mig. Tak for din hjælp og støtte:-)
“
Jane Kjærgaard
Ergoterapeut
“
Inden forløbet var jeg frustreret over, ikke at føle jeg var landet det rigtige sted. Jeg ventede på, at noget bedre skulle dukke op helt af sig selv, hvilket det selvfølgelig aldrig gjorde. Jeg ventede på, at livet skulle give mening…
Jeg er blevet bevidst om, at livet er en rejse og at man selv må tage affære, hvis man vil have noget til at ske. For at flytte sig selv må man sætte realistiske mål, men det vigtigste er at vedligeholde og sætte fokus på disse mål, for ellers går de hurtigt i glemmebogen igen.
Jeg er nu min bedste ven og de små succeser hver dag, giver mig mere selvtillid og påvirker min hverdag positivt.
Lotte, du har været forstående fra starten, også selvom jeg var langsom i opstarten. Det har været svært at sætte ord på mine følelser og tanker omkring mit arbejdsliv, men du har en fantastisk evne til at visualisere og komme med eksempler på hvordan det hele kan tolkes.
Der var mere psykologi i forløbet end jeg havde forventet, hvilket jeg er positivt overrasket over.
Jeg vil anbefale forløbet til andre, der ønsker mere fokus på trivsel i deres arbejdsliv og vil finde ud af mere om deres styrker.
“
Gitte
Receptionist