karrierecoaching der får dig videre i den rigtige retning
…
Er du overvældet af tanker om, hvad du skal? Ved du, at du vil noget andet, men ikke præcis hvad?
Eller mangler du støtte og sparring til at lande det rigtige job?
Jeg vil elske at hjælpe dig videre mod et job, der gør dig glad.
Tag kontrol over din fremtid og få klarhed + en overskuelig plan
Du er p*sse god til det du laver og har tidligere været sikker på, at du havde sat den rette kurs.
Men nu er du kommet i tvivl …
– Kunne et andet job gøre dig mere glad? (måske skal det være noget helt andet?)
– Hvad er det egentlig, du vil og hvad er dine muligheder?
– Og hvordan skal du gribe et muligt karriereskift an?
Et karrierecoaching-forløb er til dig, der er træt af uendelig scrolling på jobindex – uden du helt ved, hvad du leder efter, mens du tænker: Kunne det mon være noget i den her retning?
Lad os sammen få sat det hele i system i stedet for, så du kan få sat den rigtige retning på – med ro i maven (og i hovedet)
Hvad siger tidligere deltagere?
“
Jeg vil bare sige tak for hjælpen til at påbegynde et nyt og mere meningsfyldt liv.
Inden forløbet var mit arbejdsliv fyldt med frustrationer og manglende mening med opgaverne. Jeg følte mig forkert og var drænet for energi, når jeg kom hjem fra arbejdet.
Forløbet har gjort mig klogere på mine styrker og vist mig, hvorfor jeg var kørt fast i mit arbejde. Det fik mig til at turde at stå ved mig selv – og handle, så jeg igen kan kigge mig selv i øjnene.
Jeg har nu et mere roligt og harmonisk familieliv. Jeg har mindre migræne og har mere overskud i hverdagen og jeg kan mærke mig selv og mine behov nu.
Du har været god til at komme med indspark og til at lytte og man er ikke “bare” endnu en betalende kunde hos dig. Jeg vil klart anbefale andre at følge forløbet. Der sidder mange, som godt kunne bruge det her skub.”
“
Charlotte
Kommunikationsmedarbejder/
Projektmedarbejder
“
Forløbet har åbnet mine øjne for, at drømme godt kan blive virkelige.
Jeg synes, at du er en super dygtig coach med øje for enhver detalje. Du er meget imødekommende, åben, optimistisk og meget inspirerende.
Du er virkelig dygtig til, at se om bag et situation og se hvad det egentlig handler om.
Du er ikke bange for at gå ind i en dialog og udfordre omkring noget hvor du måske kunne føle modstand fra min side. Dette synes jeg har været super godt, selvom det lige i øjeblikket kunne føles lidt provokerende, så er det jo sådan at man udvikler sig og det jeg egentlig havde brug for – et kærligt puf.
Jeg føler mig stærkere og mere handlekraftig. Jeg føler mig gladere og med mere optimisme omkring fremtiden.
Jeg vil bare sige mange tak for et virkelig godt forløb, som har betydet utroligt meget for mig. Tak for din hjælp og støtte:-)
“
Jane Kjærgaard
Ergoterapeut
“
Inden forløbet var jeg frustreret over, ikke at føle jeg var landet det rigtige sted. Jeg ventede på, at noget bedre skulle dukke op helt af sig selv, hvilket det selvfølgelig aldrig gjorde. Jeg ventede på, at livet skulle give mening…
Jeg er blevet bevidst om, at livet er en rejse og at man selv må tage affære, hvis man vil have noget til at ske. For at flytte sig selv må man sætte realistiske mål, men det vigtigste er at vedligeholde og sætte fokus på disse mål, for ellers går de hurtigt i glemmebogen igen.
Jeg er nu min bedste ven og de små succeser hver dag, giver mig mere selvtillid og påvirker min hverdag positivt.
Lotte, du har været forstående fra starten, også selvom jeg var langsom i opstarten. Det har været svært at sætte ord på mine følelser og tanker omkring mit arbejdsliv, men du har en fantastisk evne til at visualisere og komme med eksempler på hvordan det hele kan tolkes.
Der var mere psykologi i forløbet end jeg havde forventet, hvilket jeg er positivt overrasket over.
Jeg vil anbefale forløbet til andre, der ønsker mere fokus på trivsel i deres arbejdsliv og vil finde ud af mere om deres styrker.
“
Gitte
Receptionist
Vælg det forløb, der passer til dig:
Afklaringsforløb: Perfekt til dig, der ønsker et godt overblik over dine muligheder. Sammen får vi sat tydelige ord på, hvad din mavefornemmelse hvisker, får skabt ro i hovedet og finder vi ud af, hvad du virkelig vil.
Karriereskift: Til dig, der allerede ved, hvad du vil, men som drømmer om støtte i din jobsøgning. Du får sparring og målrettet hjælp, så du maksimerer dine chancer for at lande drømmejobbet – også via uopfordret jobsøgning.
Afklaring + karriereskift: Til dig der ønsker hele pakken. Lad mig snuppe ansvaret for retningen i hele processen med dit job- eller karriereskift. Her kombinerer vi din afklaring med praktisk hjælp til din jobsøgning, så du ikke “bare” bliver afklaret, men også får sat handling på og kommer godt videre på den bedst mulige måde.
Afklaringsforløb
9.500,-
5 SAMTALER
Bedst til dig der vil finde ud af, hvad du virkelig vil.
▸ 5 x 45 minutters samtaler på Zoom
▸ Arbejdsbog (PDF)
▸ Hjemmearbejde mellem hver gang
▸ En af markedets bedste talenttests + feedback på den
▸ Værdiafklaring
▸ Fri adgang til min sparring via mail og SMS
Afklaring + karriereskift
15.000,-
8 SAMTALER
Bedst til dig, der vil skifte karriere med ro i maven.
▸ 8 x 45 minutters samtaler på Zoom
▸ Velkomstpakke med posten (inkl. arbejdsbog og gave)
▸ Hjemmearbejde mellem hver gang (øvelser på lydfil)
▸ En af markedets bedste talenttests + feedback på den
▸ Værdiafklaring
▸ Optimering af CV og ansøgning
▸ Strategier til uopfordret jobsøgning
▸ Adgang til online-forum med øvelser
▸ Bonus: ansøgninger + CV der åbnede døren til en samtale
▸ Fri adgang til min sparring via mail, SMS og Voxer (talebeskeder)
Karriereskift
6.000,-
3 SAMTALER
Bedst til dig der vil have støtte i din jobsøgning.
▸ 3 x 45 minutters samtaler på Zoom
▸ Hjemmearbejde mellem hver gang
▸ Optimering af CV og ansøgning
▸ Strategier til uopfordret jobsøgning
▸ Bonus: ansøgninger + CV der åbnede døren til en samtale
Sådan foregår det rent praktisk
Hvordan mødes vi?
Vi mødes online via Zoom. På den måde kan vi se hinanden på video. Jeg har arbejdet 100% online siden 2020 – og det er min optik det bedste fra begge verdner: Vi kan se hinanden OG du slipper for at bruge tid på transport.
Når du har booket forløbet får du en mail med et link til vores online møderum. Linket er det samme hver gang, så det er nemt at holde styr på.
Hvornår mødes vi?
Jeg har som udgangspunkt kontortid man-tors kl. 9.00 – 15.00
(Mange vælger at holde samtalerne i et mødelokale på jobbet)
Vi aftaler, hvornår vi mødes fra gang til gang. Vi finder den første tid i fællesskab, når du har købt forløbet. Jeg garanterer, at du kan komme i gang inden for 14 dage fra dit køb.
Hvordan foregår betalingen?
Du kan enten betale hele forløbet med det samme eller dele det op i rater, som bliver trukket automatisk med 30 dages mellemrum.
Hvis du har fået mulighed for at få forløbet betalt af din arbejdsgiver – evt. i forbindelse med en fratrædelsespakke – kan du sende mig en mail for at få en faktura sendt direkte til virksomheden i stedet for.
Det lyder godt. Men … virker det?
“Mit forløb med Lotte har været guld værd! Hun stillede de rigtige spørgsmål, som har gjort mig meget opmærksom på, hvad der er vigtigt i mit arbejdsliv – ja faktisk i mit liv i det hele taget.
I forløbet har jeg lært mig selv bedre at kende og jeg har tænkt tanker om mig selv, som jeg aldrig har tænkt før. Det føles sindssygt godt. Lotte tør både at udfordre, og er heller ikke bange for at hjælpe forståelsen på vej med gode eksempler.
Hvis du føler, at du træder vande i dit arbejdsliv, kan jeg 100% anbefale dig at tale med Lotte. Hun er både troværdig og rigtig god at tale med. Jeg føler ikke længere, at jeg sidder fast, og jeg glæder mig til at arbejde videre med mine nye indsigter og mål.”
– Herdis Warming Stender
◦ ◦ ◦ ◦
Jeg vil blot lige fortælle dig, at jeg har fået arbejde på baggrund af LinkedIn-opslaget, du gav god feedback på. Det er så fedt, så tak for hjælpen! Jeg har allerede anbefalet dig til andre:) For det første fordi du er en behagelig og kompetent rådgiver, – derudover giver du ikke svaret, men lærer os hvordan vi finder svaret i os selv. Den mulighed for selvindsigt vil jeg gerne videregive til andre.
Min selvtillid er blevet styrket og jeg er blevet bekræftet i, at jeg i fremtiden skal arbejde mere med mennesker, relationer, udvikling og fastholdelse. Jeg er blevet endnu mere bevidst omkring mine styrker og interesser og værdier, – før var jeg mere fokuseret kun på mine kompetencer.
Tak for gode ”opskrifter” på et bedre arbejdsliv og iiih, hvor jeg glæder mig til at starte på mit nye job, som netop indeholder alt det, vi har talt om.
– Tina Kortbæk Jensen
◦ ◦ ◦ ◦
“Jeg har fået modet til at stå ved mig selv og så træffe den rigtige beslutning for mig og ikke bare “go with the flow”.
Inden forløbet havde jeg nogle forestillinger om, hvad jeg gerne ville og hvem jeg er. Men efter vi har gravet helt ind og pillet lagene af i forhold til det, der er allermest vigtigt for mig, er der kommet nye muligheder i spil.
Jeg har allerede anbefalet dig til flere andre. Det har jeg gjort, fordi jeg kan mærke en forskel. Jeg har rykket mig – og det gør jeg stadigvæk. Forløbet har lukket op for, at jeg træffer nogle andre valg og træffer nogle andre beslutninger i livet og kommer i den retning, der giver mening for mig.
… Og det er ikke kun på jobfronten, at det rykker. Jeg har taget andre store beslutninger, som bringer mig tættere på mine værdier, så det påvirker hele vejen rundt, selvom udgangspunktet var mit arbejde.”
– Line Fredberg
Er du i tvivl, om jeg er den rette til at hjælpe dig?
Du er velkommen til at booke en 15-minutters gratis telefonsamtale.
På den måde kan du mærke efter, om du synes, vi er et match og vi kan sammen finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig – og hvilket forløb, der giver bedst mening.
Her er din garanti for et godt forløb:
Det er altafgørende for mig, at du opnår resultater. Derfor får du tilfredshedsgaranti på dit forløb.
Det betyder, at du får hver en krone tilbage for forløbet, hvis du har deltaget i alle Zoom-kald. Og hvis du har lavet alt dit hjemmearbejde – men ikke føler, at du har rykket dig en centimeter.
Jeg har givet garantien i seks år – på alt hvad jeg har lavet – og ingen har endnu benyttet sig af den.
I stedet har de fået resultater. Og det er jo også målet!