Fra Tvivl til Drømmejob
Individuelt afklaringsforløb til dig der er træt af dit job – og som drømmer om noget andet eller noget mere.
På forløbet får du:
👩💻 5 samtaler online á 45 minutter – til at finde din retning
💪 1 x styrketest som er en af markedets bedste!
👩🏫 Spørgsmål, øvelser og redskaber til at finde ud af, hvordan du igen bliver glad for dit arbejde eller hvordan du skifter retning – også selvom du ikke på forhånd ved, hvad du gerne vil.
👩🎓 Overskuelige hjemmeopgaver der sikrer momentum og fremskridt mellem vores samtaler.
🙋♀️ Follw-up på mail mellem vores samtaler
Du kan starte forløbet, når du vil – og vi finder sammen ud af, hvor længe der skal være mellem vores samtaler. På den måde kan du komme hurtigt i gang og få præcis den hjælp, du mangler.
FORLØBET ER PERFEKT FOR DIG:
➤ Hvis du ikke har fundet din rette hylde
Føler du, at dine kollegaer har fundet deres rette hylde, men at du selv ville være bedre til noget andet? Nogle dage er du glad nok for dit job, men følelsen af at skulle “noget andet” vender tilbage igen og igen. Du ved bare ikke hvad, det skal være.
Du savner at mærke et kald og bliver lidt misundelig indeni, når du ser andre, der har fundet deres.
➤ Hvis du har svært ved at finde mod og motivationen
Det er ikke et neutralt sted at være, når du er frustreret over dit job. Derfor vil du langsomt – men sikkert – opleve, at din selvtillid daler.
Derfor begynder du også at tvivle en smule på dine evner og muligheder. Når du oplever det, er det på høje tid at gøre noget ved det. For det går desværre ikke væk af sig selv.
➤ Hvis du mangler overskud
Jobbet fylder meget i dine tanker – også når du har fri. Det er så småt begyndt at gå ud over din familie med sætninger som “ikke lige nu, skat …”.
Når du kommer hjem om eftermiddagen, orker du ingenting og du bliver let irriteret.
➤ Hvis du har knas i relationerne på jobbet
Måske har du et anstrengt forhold til din chef eller nogen i dit team. Du føler dig tit skuffet, frustreret og vred, men ved ikke, hvad du skal stille op med det.
Efter Forløbet …
Når du har afsluttet Fra Tvivl til Drømmejob ved du, hvad der fungerer og ikke fungerer i din nuværende situation – og hvorfor det er sådan.
Du ved, hvad der er særligt vigtigt for lige netop dig.
Du ved, hvad du er allerbedst til.
Og så ved du, hvilken retning, du skal bevæge dig i og hvad dine næste skridt er.
Du vil også opleve, at du har mere overskud til familie, venner og hobbyer, når du kommer hjem fra arbejde.


Der er mange grunde til, at jeg kan hjælpe dig med at gå fra tvivl til drømmejob.
De 3 vigtigste er:
1) Det har jeg gjort for andre, siden 2016 hvor jeg blev certificeret til det med en international anerkendt ICC-certificering.
2) Jeg har en Master i kommunikation fra Handelshøjskolen i Aarhus. Det betyder bl.a., at jeg arbejder strategisk, at jeg har fokus på sprogets betydning og at jeg bruger forskningsbaseret viden.
Og 3) Jeg BRÆNDER for at se mennesker vokse og udvikle sig. Derfor har du min helt oprigtige opmærksomhed hele vejen igennem – og mellem vores samtaler.
Andre har også været glade for deres forløb
“Mit forløb med Lotte har været guld værd! Hun stillede de rigtige spørgsmål, som har gjort mig meget opmærksom på, hvad der er vigtigt i mit arbejdsliv – ja faktisk i mit liv i det hele taget.
I forløbet har jeg lært mig selv bedre at kende og jeg har tænkt tanker om mig selv, som jeg aldrig har tænkt før. Det føles sindssygt godt. Lotte tør både at udfordre, og er heller ikke bange for at hjælpe forståelsen på vej med gode eksempler.
Hvis du føler, at du træder vande i dit arbejdsliv, kan jeg 100% anbefale dig at tale med Lotte. Hun er både troværdig og rigtig god at tale med. Jeg føler ikke længere, at jeg sidder fast, og jeg glæder mig til at arbejde videre med mine nye indsigter og mål.”
– Herdis Warming Stender
“Jeg fandt forløbet på det helt rigtige tidspunkt i forhold til min arbejdssituation. Forløbet har været fleksibelt og meget brugbart i hverdagen i forbindelse til min overgang til selvstændig.
Lotte er god til at lytte og hendes spørgsmål var rigtig gode til at gøre det usynlige synligt og til at sætte nye tanker i gang. Flere af de redskaber, jeg har fået, er allerede blevet en fast del af mine ugentlige møder med mig selv.”
– Katrine
Og er kommet videre – både professionelt og personligt
“Forløbet har fået mig til at tænke anderledes. og har givet mig andre perspektiver på de problemstillinger, jeg sidder med lige nu og har siddet med. Det har givet mig nogle gode værktøjer til at stille spørgsmålstegn ved tingene og sige: Er det her det rigtige for mig og bærer det mig i den retning i livet, som jeg gerne vil – både på den korte og den lange bane?
Jeg har også fået modet til at stå ved mig selv og så træffe den rigtige beslutning for mig og ikke bare “go with the flow”.
Inden forløbet havde jeg nogle forestillinger om, hvad jeg gerne ville og hvem jeg er. Men efter vi har gravet helt ind og pillet lagene af i forhold til det, der er allermest vigtigt for mig, er der kommet nye muligheder i spil, som jeg glæder mig til folde ud.
Jeg har allerede anbefalet dig til flere andre. Det har jeg gjort, fordi jeg kan mærke en forskel. Jeg har rykket mig – og det gør jeg stadigvæk. Forløbet har lukket op for, at jeg træffer nogle andre valg og træffer nogle andre beslutninger i livet og kommer i den retning, der giver mening for mig.
… Og det er ikke kun på jobfronten, at det rykker. Jeg har taget andre store beslutninger, som bringer mig tættere på mine værdier, så det påvirker hele vejen rundt, selvom udgangspunktet var mit arbejde.”
– Line Fredberg
Dit bidrag til processen
Overordnet set tror jeg på, at du har svarene på dine udfordringer indeni allerede.
… Og du mangler “bare” de rigtige spørgsmål, god støtte og en klar handlingsplan for at føre det ud i livet. Derfor er din vigtigste arbejdsindsats at være nysgerrig og åben.
Efter hver samtale vil du få en overskuelig hjemmeopgave eller to, som du skal løse inden vores næste møde.
Pris for det samlede forløb

Prisen er inklusive moms – og du kan selvfølgelig få ratebetaling.
Husk at du kan trække forløbet fra, hvis du er selvstændig.
Tak for et godt forløb!
Jeg kunne særligt godt lide din meget rolige og professionelle tilgang. Jeg havde instant tryghed og kemi med dig, og følte et rart og fortroligt rum. Derudover var der en del øvelser, som var gode til at åbne op, og så det faktum, at vi hver gang sluttede med noget nyt, jeg skulle gøre til næste gang, og så fulgte vi op på det gangen efter. Det gav også mig nogle forpligtelser helt konkret.
Jeg har oplevet, at jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg lægger vægt på i et arbejde. Jeg føler, jeg kan mærke det, fordi mit kompas er blevet stærkere. Helt konkret har jeg læst jobopslag, hvor jeg har tænkt “det kan jeg da godt-..” og så alligevel mærket at, aaah. Det er nok ikke helt det jeg skal. Ikke som en tvivlen på kompetencer og evner, men fordi der har været nogle lamper, jeg før har ignoreret, som jeg nu er bevidst om.
Jeg har fået mere tydelighed omkring hvad for nogle kompetencer og talenter jeg har, hvordan jeg hidtil har sat dem i spil, både hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt, og hvordan jeg vægter dem fremadrettet.
Jeg vil i høj grad anbefale forløbet og specifikt dig til andre.
– Heidi Engkjær
….
Jeg vil blot lige fortælle dig, at jeg har fået arbejde på baggrund af LinkedIn-opslaget, du gav god feedback på. Det er så fedt, så tak for hjælpen! Jeg har allerede anbefalet dig til andre:) For det første fordi du er en behagelig og kompetent rådgiver, – derudover giver du ikke svaret, men lærer os hvordan vi finder svaret i os selv. Den mulighed for selvindsigt vil jeg gerne videregive til andre.
Min selvtillid er blevet styrket og jeg er blevet bekræftet i, at jeg i fremtiden skal arbejde mere med mennesker, relationer, udvikling og fastholdelse. Jeg er blevet endnu mere bevidst omkring mine styrker og interesser og værdier, – før var jeg mere fokuseret kun på mine kompetencer.
Tak for gode ”opskrifter” på et bedre arbejdsliv og iiih, hvor jeg glæder mig til at starte på mit nye job, som netop indeholder alt det, vi har talt om.
– Tina Kortbæk Jensen
Har du fortsat spørgsmål til forløbet?
Hvis du har spørgsmål til din situation eller er i tvivl om forløbet er perfekt for dig, så send mig en mail på hej@lottestjerne.dk.
Du kan også læse mere om mig her, hvis du vil lære mig lidt bedre at kende.